Lockout

De fleste af jer har muligvis hørt om det - men i dag klokken 13 blev varslen om lockout til lærerne fra 1. april offentliggjort. Så det vil sige, vi kan ende med at stå uden undervisning i hele april, måske også maj, hvis det går helt galt helt indtil de mundtlige prøver i juni, og hvis det sker bliver de udskudt til august - og hvor er jeg og de mange andre udvekslingsstudenter i august? Der skulle vi gerne være i USA, hvis ikke godt på vej der over! Eller selvfølgelig dem som skal på efterskole, eller starte på gymnasiet eller anden uddannelse. Jeg tager ikke sorgerne på forskud, venter derimod til denne pinefulde marts måned bliver ved sin ende, så vi kan få et endeligt svar på, hvordan landet ligger når vi kommer tilbage fra påskeferie. Det er ikke det smarteste tidspunkt at stå uden lærere, en måned inden vores afgangsprøver. 

Dette var bare lige et indlæg jeg skrev med meget frustration, så kom gerne med jeres meninger om hvordan i ser på alt det her med lockout. 

Et år?

Underligt at tænke på, at det allerede er et år siden at jeg besluttede mig for at tage et år til USA med EF.. Det slog mig lige..

Countdowner

Igår brugte jeg nogen timer på at få lavet sådan en fin countdown kalender som ses ovenover, i anledningen af at det forleden passerede de 150 dage indtil afrejse. Jeg elsker at være kreativ og bruge lang tid på at gennemtænke og udleve en idé. Det fik jeg gjort, og det er meningen at tirsdag den 23. juli mangler til sidst, hvis et smart øje havde set det. Jeg laver nemlig noget på et andet stykke pap/papir, hvor jeg skriver den dato på. Og så kan jeg bare krydse fingre og håbe på at jeg får lov til at rejse den 23. og ikke den 24. :p -ellers går det nok også lige, haha!

Jeg skrev med Monica igår, og hun var meget interesseret over at se et billede af den når den blev færdig, og hun fik da også et da den endelig blev så godt som færdig. Hun og Rick var begge meget imponerede, skrev hun. De er så søde imod mig, er helt sikker på at jeg er kommet hos den perfekte familie for mig!

Min amerikanske familie

Billede fra Monicas profil på facebook - taget af Becky Brandau Photography

Fundet på Monicas profil

De er begge to nogle år gamle, billederne, men jeg tænkte bare at det var på tide at den hersens amerikanske familie, som om 5 måneders tid står klar til at tage mig ind i deres hjem og familie, de skulle ses på billeder, for dem som nu engang har lyst til at se og læse med. På øverste billede fra venstre ses: Kelly som er 20 og ikke bor hjemme, min værtsfar Rick, Brayden på næsten 15, min værtsmor Monica, og Kristin på 21 som heller ikke bor hjemme længere. På nederste billede ses hundene, den sorte og hvide er en chokolade labrador/ border collie blanding som hedder Lacey. Den sorte er en golden retriever/ sort labrador blanding som hedder Lillie. Dejlige hunde!

Jeg har udover det også meget andet jeg kunne fable om, men jeg har opdateret så ufatteligt meget lige for tiden, så det må blive en anden gang. Kort sagt: jeg har skrevet rigtig meget med Monica, og vi kommunikerer rigtig godt. I weekenden har vi aftalt at kunne skrive i længere tid over facebook, for hver gang hun når at skrive er klokken 23 eller 23.30 fordi der er 7 timers forskel fra der til her, så derovre er den så kun 16 eller 16.30, og det passer med hun er kommet hjem fra arbejde. 

Et godt år? Ih ja!

Jeg fandt et sjovt skema på en gammel udvekslingsblog (her), og snuppede det lige, og udfyldte det. Bare for sjov skyld.

Hvor skal du på udveksling?

Wisconsin, USA.

Hvilken organisation rejser du med?

Jeg rejser med EF Education First.

I hvilken stat vil du helst tilbringe dit udvekslings år?

Jeg har altid haft den opfattelse at EF gjorde et godt arbejde med at finde en familie, og da familien i mine øjne er vigtigst, ville jeg ikke gå ind og prioritere, da hvis nu jeg valgte de vestlige stater og den perfekte familie for mig boede i Wisconsin (som det ser ud til, at den gør), så ville jeg ende med den forkerte familie. Derfor har jeg altid været ligeglad med hvor jeg ender, bare det er i et godt hjem med søde mennesker.

Har du fået værtsfamilie?

Ja. Monica på 39, Rick på 42 og Brayden på næsten 15 som bor i Wonewoc, Wisconsin. Familien består også af Kristin på 21 og Kelly på 20, som begge går på college i Madison og bor med sin kæreste og Kelly, sin forlovede.

Har du lavet stats/religions valg.

Nej, igen så ville jeg ikke bare udelukke muligheden for andre stater, men andre familier. 

Skal du på noget forberedelsestur?

Ja, jeg skal på Lauguage and Culture Camp i 2 uger inden jeg tager videre til min familie.

Hvad glæder du dig mest til?

Lige så snart jeg står næsetip for næsetip for familien! Nu har jeg de seneste par dage skrevet med Monica, og så er det bare svært at forestille sig at der er så lang tid til (selvom der "kun" er 5 måneder ca.) at jeg skal der over! Ville ønske jeg kunne tage der over med det samme!

Glæder mig derimod også til de 2 første uger. Har fået fortalt at det bliver de 2 bedste uger af ens liv, og man finder flere venner for livet!

Kunne du tænke dig at prøve en ny sport?

Jeg regner med at tage track and field, men det er først til foråret. Så jeg kunne også godt finde på at vælge volleyball inden, hvis det er muligt. Også selvom jeg stinker af h...... til det! Ellers softball, for at prøve noget helt nyt. Det ville nok være meget sjovt selvom jeg nok ikke er specielt god til det, haha..

Hvad tror du at du kommer til at savne mest?

Mine venner, min familie, dansk valuta og Gajol lakrids.

Tror du det bliver et godt år?

OM jeg tror det bliver et godt år!! Det bliver et år med glæde, med tårer, med hårde tider, med glade dage (gerne tusinde rigtig mange), og ikke mindst gode venner og en dejlig familie.

Pre-departure møde

I går aftes tog jeg ind til Valby sammen med mine forælde, hvor vi så brugte vores aften på et EF Pre-departure møde. Det var rigtig spændende, og fyldt med gode oplysninger, og som vi også fik at vide var det lillebroren til det obligatoriske møde i Maj, hvor der også weekenden op til kommer til at ligge en camp for os danske elever, som skal afsted til sommer. Det skal nok blive sjooooovt.

Efterhånden som mødet havde stået på i et stykke tid, og de op til flere gange havde fortalt at vi skulle se at få udfyldt alle vores formularer, og at eftersøgningen af en værtsfamilie først kunne gå igang når de var udfyldt og sendt ind, og at de fleste først får deres familier omkring maj-juni-juli (10-3 uger inden afrejse, står der på deres hjemmeside), så gik det op for mig hvor heldig jeg egentlig er! Nu ansøgte jeg godt nok til programmet allerede for et år siden - men jeg er stadig taknemmelig over at jeg allerede har fået min familie. De fortalte også en hel masse til mødet omkring sociale medier, og om hvorvidt det hurtigt kan virke provokerende overfor en amerikansk familie. F.eks. hvis man står på billeder og drikker, ryger eller står let påklædt evt. i bikini. De opfordrede derfor at vi skulle gå hjem og rense vores facebook profiler for sådanne billeder. De kom med en lille historie om en dreng, som havde fået en familie, og de var så blevet venner på facebook. Nogen uger inden afrejsen valgte de ham så fra, da de så et billede af ham inde på facebook, hvor han stod og drak og røg. Det er sjældent det sker - og han endte selvfølgelig også med at komme afsted til USA alligevel, til en anden familie. Det var bare en lille skrækhistorie for at sige at det kan ske. Det kommer sig jo af, at det ikke er alle amerikanske familier, der er indforstået med den store kulturforskel som Danmark og USA har.

De fortalte også en hel masse med afrejsen, visum som vi skal ind på ambassaden og søge om, hjemrejsen, skolelivet, sport, skolefag, at tale fremmedsprog, mobiltelefoner, penge.. De kom ind på knap-og-nap alle de emner man nu kunne forestille sig. Smart, smart, smart! Jeg gik i hvert tilfælde derfra med ny viden, og rigtig trætte ben (fordi jeg havde siddet ned i 1 time derhen og 1 halvanden time til mødet).

Bombardering med info, det ka' vi li'

Billede lånt (snuppet) af www.wonewocwisc.com

Wonewoc, i forhold til hvor det ligger i Wisconsin. Billede fra Google maps.

Mit fremtidige hjem, Wonewoc. Billede fra google maps.

Så har jeg haft kontakt med min Amerikanske familie! Jeg mailer med Monica, som er moren, og hun virker til at være rigtig sød. Jeg skrev til dem allerede samme dag som jeg fik at vide, at de var min værtsfamilie, altså igår, og de var også overraskede over at høre fra mig så hurtigt. Monica fortalte lidt omkring dem allesammen, hvad de kunne lide osv. Summering: 

Monica er som tidligere nævnt 39 år, hun arbejder på en baby products factory, lige præcis som hvad, det ved jeg ikke. Udover det arbejder hun også for EF, som koordinator. Jeg bliver familiens 4. udvekslingsstudent, de har boende. Monica kan godt lide at være sammen med sine venner, gå i biografen, spille kort, bruge tid med familien, bage og læse en god bog. 

Rick er 42 år og arbejder som truck dispatcher. Han kan godt lide at jage og fiske, træne fodbold (gætter på amerikansk) og basketball, spille kort, bruge tid med familie og venner, og så har han en sjov form for humor til tider. 

Brayden er 14, bliver dog 15 inden for de nærmeste uger. Han skal gå på samme skole som jeg skal, hvilket jeg egentlig er glad for, for så har jeg en som jeg kender til at holde mig lidt til i starten. Han kan godt lide computerspil og at bygge ting. 

Både Kristin og Kelly går på college og bor for dem selv, som EF også havde forudset. Kelly er den yngste på 20 år, og er også forlovet med Jake, som hun også bor sammen med. De bor i en by, som hedder Edgerton. Kelly går på college i Madison, og læser til at blive Human Resource person. Kelly og Jake har en hund, som hedder Tyson. 

Så er der Kristin, hun er 21 og går også på college i Madison. Hun læser til at blive sygeplejerske. Hun bor sammen med sin kæreste Alan. Hun og Alan har også sammen et barn, en lille pige som hedder Kylee. Hun er rigtig sød. 

De allesammen lyder til at være rigtig søde, og jeg kan virkelig ikke vente til den dag jeg endelig får æren af at møde dem, og snakke med dem endelig. 

Jeg skal gå på Wonewoc Center School sammen med min værtsbror, Brayden, som pt. går i 8. klasse. Wonewoc Center School er en meget lille skole på omkring 110 elever fra børnehaveklasse til 12. klasse, har Monica skrevet. Jeg har altid håbet på at få en lille high school, men da jeg fandt ud af hvor lille den her var blev jeg godt nok en del overrasket må jeg indrømme. Jeg havde tænkt at en lille skole var en med omkring de 300-400 elever, så jeg skulle lige synke den. Men nu er den sunket. 

Jeg har på kortet ovenover tegnet en sort plet dér hvor google maps siger, at skolen ligger. Jeg skal bo ca. 1 mil der fra, altså omkring 1,6 km. På kortet er det lidt nedenfor 'A' pilen. Jeg skal tage skolebussen i skole, hvilket jeg er glad for selvom der egentlig ikke er så langt. Det er en del af den amerikanske kultur ville jeg i hvert fald mene - hvilket jeg glæder mig til at opleve. Den store gule skolebus, som ankommer hver morgen, og hver eftermiddag efter skole!

I starten var jeg også lidt skeptisk overfor hvor lille byen var. Jeg har læst på wikipedia at der var omkring 800 indbyggere, hvor der på dokumentet om min familie, som jeg har fået tilsendt med posten i dag af EF står, at der er 1000-5000 indbyggere (what to trust???). Det var godt nok kun i et øjeblik jeg havde mit skeptiske mode, for min far som er meget interesseret, og som har haft fri i dag og muligvis ikke har haft andet at lave, har haft rigeligt med tid, og derfor fundet byens hjemmeside. Der har jeg læst lidt om lidt forskelligt, og jeg så for eksempel hurtigt at det ikke bare var en lille og død landsby - der var massere butikker, caféer osv. Og udover det, så arrangerer de også en hel masse forskellige ting hele tiden, socialt. Det hele så rigtig hyggeligt og fint ud, og lige som noget jeg kunne slå mig ned i. Og så gør det mig egentlig ikke noget at det ikke er 30 grader året rundt. Det er jeg jo vandt til :-p

Familien har også to hunde - Lillie som er golden retriver/sort labrador blanding, og Lacey som er en sort og hvid, chokolade labrador/boardar collie blanding. Jeg savner virkelig meget at have hund i hjemmet, så det kan slet ikke beskrives hvor glad jeg blev, for at de havde de hunde! Og har indtil nu set billede af Lacey - hun ser rigtig sød ud!

Nu skal det ikke være fordi jeg skal opdatere hver eneste dag for at sige at jeg har noget nyt at sige om det her, det hele er bare meget nyt og spændende for mig stadig, så bær over med mig :-)

The best day in who knows how long

Billede taget fra my.ef

At skrive som overskrift "VÆRTFAMILIE FUNDET, YAHUU" ville være alt for oplysende. Men hey - jeg har fået min værtsfamilie! EF ringede til mig imens jeg havde time, og da jeg efterhånden har haft åbenbart en del telefonkontakt med EF, kunne jeg udfra nummeret se, at det var dem, som havde ringet. Jeg begyndte derfor at forestille mig diverse ting de mon kunne ringe til mig og fortælle mig. Hver gang jeg tænkte på familie, fik jeg kriller i maven, så jeg ville egentlig bare ringe tilbage. Heldigvis var der kun 10 minutter tilbage af timen, og jeg fik strakt ringet tilbage. "Jo Laura, nu skal du høre. Jeg ville jo egentlig ringe til dig, for at fortælle dig, at du har fået en værtsfamilie!" Jeg blev glad, kan jeg godt lige love jer for! Jeg var egentlig på vej til arbejde, men valgte alligevel at snakke videre med hende omkring min familie, og det viser sig at familien består af:

Moren hedder Monica, og hun er 39 år. Så er der faren, han hedder Rick og er 42 år. De har 3 børn, Brayden, Kelly og Kristin. Kelly og Kristin bor ikke hjemme, men Brayden, han er 1998'er, og er derfor kun omkring et år yngre end mig. Familien har 2 hunde, og de kan lide mange af de samme aktiviter som jeg, men også mange som jeg aldrig har hørt til før. Så det bliver spændende! Jeg har skrevet en lang mail til dem, tror det er på Monicas mailadresse, så nu kan jeg ikke andet end at vente spændt på et svar. Når jeg har lært dem bedre at kende, kan jeg selvfølgelig også skrive mere om dem her :-)
Jeg skal som det kan se ovenover på i staten Wisconsin, som er en nordlig stat. Jeg skal bo i byen, som hedder Wonewoc, og gå på Wonewoc Center School. Der er som jeg kan forstå ikke så langt fra hvor vi bor til skolen, så det er jo dejligt! Ovenover ses også en sang, som hedder 'Wisconsin' og er udført af mit all time favorit band, Bon Iver. 

Jeg kan godt lige sige jer - at tage på arbejde, velvidende om, at alle informationer om ens værtsfamilie venter hjemme på ens computer, det er ikke helt nemt! Koncentrationsniveauet går fra 10 til 0 på under 5 minutters telefonsamtale! Ej hvor er jeg glaaaaaad!!!

Hvor mon...

Jeg har her til aften siddet i længere tid og kigget i vores atlas, selvfølgelig på USA, og filosoferet omkring, hvor jeg mon ender. Hvor skal jeg tilbringe et år af mit liv henne? Den dag jeg finder ud af det....... Uden at kunne vide det endnu, siger jeg alligevel, at det bliver den bedste dag i mit liv! Hold da helt magle jeg glæder mig (det er ikke sundt at glo ned i et atlas i så lang tid, tror jeg........)

Projektuge - ✓

Jeg synes virkelig dagene kravler sig afsted. Jeg er i dag endelig blevet færdig med vores 9. klasses projektuge. Emma og jeg fremlagde igår, og vores emne var kvinderettigheder. Jeg synes selv det gik godt, og nu er det bare en kæmpe lettelse, endelig at være færdig og at vi er tilfredse med vores resultat.

Jeg kan slet ikke vente til den 20., også selvom det ikke engang er et obligatorisk møde. Det er bare efterhånden så lang tid siden jeg har hørt fra EF synes jeg (eller også er jeg bare virkelig utålmodig, og klar til at pakke min kuffert og rejse mod de forenede stater med det samme - er jeg den eneste???).