23. oktober 2013

Hvor er mit efterår?

Jeg har haft mange forestillinger omkring hvordan det ville være at skulle på i en nordlig stat. "Det bliver ikke så meget anderledes end jeg er vant til" - "vejret er ligesom i Danmark!" - "vinteren er kun lidt koldere end danmark, og sommeren lidt varmere".... alle de forskellige ting jeg har gået og forestillet mig udfra hvad jeg har læst på internettet. Men her er hvad jeg kan konkludere indtil videre:
Sommeren kan være meget varmere end dansk sommer normalt er, men ligesom dansk sommer, kan vejret også være utrolig utilregneligt. Jeg har dog ikke rigtig oplevet det værste utilregnelige sommervejr. De fortalte mig at en uge inden jeg ankom var det omkring 10 grader (C) koldere og det regnede og lynede konstant. Da jeg ankom var det utrolig varmt, og det var ikke varmt som vi kender i Danmark; det var fugtig varme, så det var ikke engang rart at være udenfor når det var varmt, for man begyndte bare at svede og det var slet ikke til at holde ud så varmt det var. Det var jeg ret overrasket over - jeg mener, jeg bor i en nordlig stat!
En anden underlig ting er det utrolige hurtige årstidsskift. Hvor blev vores efterår af? Det er oktober nu, i starten af september var det stadig sommervejr, i dag sner det. Det bliver kun koldere fra nu af! Det er helt utroligt - jeg glæder mig dog til vinter-vinter som i snefri dage, varm chokolade og sneboldskampe :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar