28. december 2013

Den grønne og røde højtid

Første jul i et andet land og på egne ben er nu oplevet. Det var ikke som jeg havde troet det ville være, men jeg har absolut intet at klage over. Jeg har haft en helt fantastisk jul med en (eller rent faktisk to...) fantastisk familie, og så har jeg spist lidt for mange småkager!
Min jul startede den 24. december, med et skypeopkald hjem til Danmark. Klokken var kun 13 her, men hjemme var de allerede færdige med at spise og klar til at danse omkring juletræet inden pakkerne skulle pakkes op. Alle havde så mange spørgsmål til mig, det var rigtig skønt. Jeg fik også lov til at 'se på' mens de dansede rundt om juletræet, og da de sang 'nu det jul igen' og løb huset rundt, var jeg med rundt. Det var utrolig skønt at få den oplevelse at kunne være med til deres juleaften imens jeg sad hele vejen her ovre og min jul ikke rigtigt var begyndt endnu.
Den 25. vågnede jeg og hjalp til med at få lavet det sidste mad, og omkring ved 10 tiden når alle var her, blev gaverne delt ud af lille Kylee, så godt hun ellers kunne. Der var så utrolig mange gaver at det også tog utrolig lang tid. Jeg tror ærligt talt ikke jeg har oplevet en jul med så mange gaver før. Eller måske virkede det bare ekstra overvældende fordi vi alle åbnede dem på samme tid, og det er jeg ikke vandt til.
Omkring klokken 13, efter alle gaverne var åbnet, spiste vi vores jule-måltid. Det var sådanset det samme som til thanksgiving. Kalkun, ham, kartoffelmos, majs, ærter, filling, osv osv osv.. en masse godt! Yum yum :D
Resten af aftenen spillede vi spil og hyggede os sammen allesammen.
Det var meget anderledes hvordan min jul var i år. Lige fra at bruge min 24. december på at skype med min familie i 45 minutter og derefter bage julekager, og spille spil, til at åbne vores gaver inden vi spiste vores julemiddag. Det er som om det hele var omvendt. Men det gør ikke noget. Hvis det ikke var anderledes, hvad var der så sjovt ved det? Hvad var så pointen ved at være væk for at opleve noget nyt, hvis det var det samme som der hjemme?
Jeg har alt i alt haft en helt fantastisk jul, takket være min fantastiske værtsfamilie og familie hjemme i DK. Tak!
Fjolle-familie-billede, imens jeg er på skype, juleaften dansk tid. 
Fra venstre: (stående) Morbror Jan, søster Sahra, Fætter Simon, Far, Tante Pu, Morbror Allan, Elin, Tante Dorte, (på gulvet), Mor og Kusine Isabella, Kusine Emmy, Zia (hund) og Kusine Mette.
COOKIES :D 
Favorit ting ved jul :p 
Alle gaverne under træet!
Grandpa and Sy
Grandma and Jayden 
Ky hjalp godt til med at dele gaverne ud 
Ky multitasker med at dele en gave ud og spise småkage

1 kommentar:

  1. Jaaa, dejlig juleopdatering!! :-) det var så skønt at skype med dig, både da vi pyntede juletræ og da vi dansede om juletræet! Glæder mig til at se hvad du har givet mig i julegave!

    SvarSlet