21. februar 2014

Youtube


Jeg har oploadet endnu en video på youtube. Denne gang omhandler den hvad jeg har været igennem indtil videre, med billeder og video klip. Der er lige fra 24. juli til omkring nu. Undskylder hvis den føles lang, havde bare sådan en lyst til at lave en video lige pludselig. :-)

Snefri dage

Jeg vil tage min snefri dag til at forklare hvad jeg får dagene til at gå med når jeg nu har snefri, og hvorfor jeg har snefri så ofte. Jeg har fået forklaret mange gange at jeg er kommet til Wisconsin på et rigtig dårligt tidspunkt, hvad vinteren omgår. Det har altså været en vinter lidt udover det sædvanlige i år, men jeg klager ikke (måske lidt når det er -40 grader, men hvem ville ikke...). Fra min synsvinkel synes jeg ikke det er en forfærdelig vinter, for hvis det var en medium vinter hele vinteren igennem, kunne jeg lige så godt have været hjemme i Danmark.
Da jeg fandt ud af jeg skulle bo i Wisconsin, i starten tænkte jeg "Scandinavisk vejr" - og så researchede jeg lidt, og læste at det skulle være varmere end Danmark om sommeren og koldere end Danmark om vinteren. Med det læst, håbede jeg inderligt at det ville blive varmere om sommeren og koldere om vinteren, så jeg kunne opleveve en forskel fra det jeg kommer fra. Og jeg kan love jer for, at det har jeg!
Sommeren over har jeg aldrig oplevet så varmt og fugtigt vejr som Wisconsin har (ikke andet end hvis man rejser til syden). Der er selvfølgelig koldere dage ind i mellem, men jeg ankom vist en uge efter en masse regnvejr, og da jeg så kom var det utrolig varmt og fugtigt. Jeg vil så indrømme og sige at jeg foretrækker det danske varme, for fugtig varme er ikke helt til at holde ud når det bliver rigtig varmt.
Da det så blev vinter var det som om de skippede efteråret, og gik direkte til de koldere grader. Vi har haft minus grader som jeg aldrig før har oplevet i mit liv. Helt ned til -43 med vindpust. Det var sådan så en dag efter at have været i bad, lukkede jeg en af hundene ud, og på den korte tid jeg var udenfor frøs noget af mit hår til is.
Så hvorfor har vi så mange snefri dage? Det lever ikke helt op til sit navn, for jeg mener ikke vi har så meget sne. Jeg har før i mit liv oplevet mere sne end jeg har i år. Vi har haft mange skolelukninger på grund af kulden. Det var for koldt til at skolen kunne være åben. Der er også nogen dage med glatte veje, og sne. Og fordi de fleste køre med skolebusser, og der er utrolig mange ude på landet hvor sneploven ikke kommer ud, så ville det være for farligt at køre derud med en skolebus hvis der var glatte veje eller sne.
Når jeg har snefri, sidder jeg som regel bare herhjemme og laver lektier og projekter på forskud, spiser, stener, sover......... Dræber tiden!
Det er dog træls for dem i skolen som ikke graduerer, for efter sidste skole dag, skal de til at gå i skole alle de dage som vi har haft snefri. Jeg behøver selv ikke at gøre det, da jeg graduerer sammen med seniorerne, og der er så mange snefri dage så de ender nok med at gå i skole stadig når jeg går hjem, haha :D Ej, det ved jeg dog ikke!
Men i hvert tilfælde; jeg har aldrig i mit liv haft en snefri dag før jeg kom her (så vidt jeg husker i hvert tilfælde). Selvom jeg i Danmark gik på en skole hvor der var skolebusser der hentede elever ude på landet, så blev skolen ikke aflyst på grund af sne.

Håber i har det godt med jeres forår i Danmark. Der går nok nogen måneder endnu inden det rammer Wisconsin :)

17. februar 2014

Sadness is a blessing

....Med det menes, jeg har fået min information omkring hvornår jeg er sat til at skulle flyve tilbage til Danmark. Jeg havde ikke regnet med at få det at vide allerede i februar, men da Monica en dag til en basketball kamp kom hen og sagde hun havde fået en trist mail, og så fortalte at det var hvornår jeg skulle hjem igen, blev jeg også helt trist. Det er underligt at kunne have et tal på hvor mange dage jeg har tilbage på mit eventyr. Det gode ved at jeg skal tilbage til Danmark snart er selvfølgelig at jeg kommer til at se alle mine savnede igen. Så sadness (at jeg skal rejse) is a blessing (fordi jeg kommer til at se jer alle igen).
Jeg har slet ikke fået opdateret i utrolig lang tid, hvilket jeg til at begynde med gerne vil sige undskyld for. Jeg har haft utrolig travlt med skole, basketball og kampe. Skolen begyndte endelig at være nogenlunde regelmæssig igen, uden snefri dage og uden aflyste kampe, så det kørte ellers bare med lange dage og lange uger, da vi har haft mange kampe fra vinteren over som var aflyst, som vi nu har skulle spille sent. Jeg har spillet i en del kampe nu, og er blevet mere vant til at blive sat ind i spillet i stedet for bare at sidde på sidelinjen og kigge på.

Til denne kamp spillede vi mod vores egen skoles 5.-7. klasses drenge, fordi den skole vi originalt skulle spille imod ikke havde et JV team. Det var en sjov kamp da alle i salen heppede på alle, og det sjoveste af alt; drengene vandt, trods de var yngre. De er dog også utrolig gode, haha!
Det var valentines day sidste fredag, hvilket de går utrolig meget op i her ovre. På stortset alle skabe stod der buketter med blomster oven over, fra diverse personers kærester, og de gav hinanden overraskelser. Ugen inden havde sophmores solgt slik med søde quotes, som man kunne købe til hinanden anonymt. Jeg fik 2, en pose sweethearts, der sagde "You're a sweetheart" og et bolsche der sagde "You shine bright like a dimond". Ved stadig ikke hvem de er fra!
Fordi vi havde en kamp den fredag, havde en af forældrene taget lasagne og andre goder med til skolen efter vi fik fri, og så havde vi en team middag inden kampen.
Katie, Ashley, Lesa, mig, Lexie & Sara
Cindy, Carly, Dani, Madisyn, Kylie, Kelsey, Emma & Megan + Lexie & Sara
Cindy mig og Megan 
Squirrel! 
Lol
Da jeg skulle oversætte noget tekst til en dame i New Lisbon, havde jeg min computer med i skole den dag for at arbejde på det. Jeg arbejder stadig på at få det oversat for hende. Da jeg var i New Lisbon for at spille kamp mødtes jeg med hende, og det var en Skudsmaalsbog hun engang havde fundet fra en af hendes slægtninge, hvilket jeg synes er utrolig spændende. Hun har selv været i Danmark 4 gange, og har familie som kommer fra Roskilde. Jeg elsker at jeg kan hjælpe hende med at oversætte det så, og da jeg snakkede med hende elskede jeg at hun var så interesseret i Danmark, fordi hun selv havde rødder derfra. 

Denne weekend var Kelly og Jake også hjemme, da Kelly havde en Lia Sophia fest søndag. Lia Sophia er et smykke mærke, så en fest går ud på at der kommer en medarbejder som sætter en hel masse sjov op og fortæller en masse ting, og så køber vi de smykker vi vil bruge til Kelly og Jakes bryllup. Jeg endte med at bruge omkring 200 dollars den dag, da jeg også bestilte den kjole jeg skal have på til hendes bryllup. Der er en speciel udvalgt som vi skal have på, da jeg er en af de 7 escorts. Men så er det i det mindste overstået, og jeg behøver ikke tænke mere over det de næste 5 måneders tid til jeg kommer tilbage igen.
Jeg fik også en lille valentins gave af min søde nevø, Jayden.




Lidt tilfældige billeder fra ture til og fra basketball games, og fra den dag vi tog basketball billeder.. Det bliver utrolig underligt når der pludselig ikke er basketball igen. Jeg står dog i et dilemma. Hvad sport skal jeg vælge til foråret? Softball eller track? Eller ingen sport? Hmmmmm...........

Håber alt går vel i Danmark, og så ses vi jo lige om snart.. :-)