31. maj 2014

Skud ud til Wonewoc

Fjolle-holdbillede. Elsker dette hold! 
5 dage tilbage til skole, og min afskedsfest som bliver afholdt for track holdet og andre venner imorgen, nu begynder det efterhånden snart at virke ægte. I torsdags fik vi uddelt vores yearbooks, som jeg jo har været en del af at lave, så jeg havde allerede set alle siderne, men som en fuldendt bog var det første gang jeg bladrede igennem den. Det gjorde mig stolt og glad, og samtidig også trist at det allerede snart er ovre. Vi havde den sidste time af torsdagen til at signere hinandens bøger, men jeg fik dog ikke tæt på alle dem jeg ville have signeret, så fredagen gik også lidt på signering imellem klasser, og vil også tage bogen med i skole mandag og muligvis tirsdag. Elsker de små beskeder folk skriver. Det er sten sikkert noget jeg vil kunne se tilbage på om mange år og grine af.
Jeg kommer sådan til at savne track holdet. Jeg savner allerede track, og jeg har kun været ude af det for under en uge. Det er ikke det at løbe, men at socialisere med de fantastiske mennesker. Dét vil jeg savne.
Fredag var der også sectionals for track. Jeg havde ikke gået vidre til sectionals, men vi havde 9 der gik videre, så jeg tog med for at se på og tage billeder (jeg glemte mit kamera hos Ellie i weekenden, så det er derfor jeg ikke kan oploade billeder fra stævnet). Efter stævnet tog vi til Ellies hus, mig, Cindy og Janina. Det var hendes "fødselsdagsfest", så vi havde et bål og lavede s'mores, og i dag tog vi så til The Dells og shoppede.
Ellie er så super heldig at hun ikke skal tilbage til Tyskland før August igen, fordi hun blev valgt til at tage på campen igen for at være returnee. Udover det ankommer hendes mor fra Tyskland på næste søndag, dagen efter vores graduation, og skal være på ferie hos dem i 2 uger.
Jeg kan ikke vende mig til tanken om ikke at være i Wonewoc hver dag længere. Det skræmmer mig lidt. Det er mit andet hjem, og jeg elsker sådan at være her. Jeg glæder mig dog også til at se alle tilbage i Danmark om ikke så lang tid. Den 19. juni er ikke langt herfra. Det kommer tættere og tættere på!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar